ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

AaB: I minus i nyt coronaår - tjente 9,5 mio. kr. på transfere - GENT

2/3 06:34

Fodboldklubben Aalborg Boldspilklub (AaB) tabte penge i 2021, der var endnu et år præget af coronapandemien.

Det fremgår af det netop offentliggjorte regnskab.

Den nordjyske klub fik et underskud på 15,3 mio. kr. for året mod et overskud på 12,1 mio. kr. i 2020.

- Ligesom i 2020 havde covid-19 også i 2021 enorm påvirkning for fodboldverdenen grundet hele eller delvise nedlukninger igennem halvandet år, skriver selskabet i sit regnskab.

Nettoomsætningen steg dog til 64,3 mio. kr. fra 43,6 mio. kr., mens andre driftsindtægter, som også dækkede over statslige tilskud, derimod faldt fra 22,2 mio. kr. til 7,2 mio. kr.

Også indtægterne fra salg af spillere skrumpede, og det var på trods af, at der kom penge i kassen fra salg af landsholdsspillere, heriblandt EM-profilen Joakim Mæhle.

AaB tjente således 9,5 mio. kr. på transferaktiviteter i 2021, mens der blev hentet 34,5 mio. kr. i 2020.

- Transferindtægterne er primært realiseret i form af spillersalg, hvor Jores Okore i februar 2021 skiftede til kinesiske Changchun Yatai FC. Herudover skiftede Joakim Mæhle i januar 2021 fra belgiske KRC Genk til italienske Atalanta BC, heraf modtog AaB en andel af salget, skriver selskabet.

AaB venter fortsat, som meldt udi december, et resultat før skat i 2022 på nul til minus 5 mio. kr.

- Heri er indregnet en forventet top 6-placering i 3F Superligaen, spillersalg, investering i spillertruppen og strategiske investeringer i den kommercielle udvikling, hedder det, mens det oplyses at salget af tidligere cheftræner Marti Cifuentes til Hammarby I.F i Sverige allerede er medregnet.

Tabel over Aalborg Boldspilklubs årsregnskab for 2021:

Mio. kr.
FY 2021
FY 2020
Nettoomsætning
64,3
43,6
Resultat før transferaktiviteter
-24,9
-22,5
Resultat før skat
-15,3
12,1
Resultat efter skat
-15,3
11,8
Udbytte per aktie (kr.)
0,00,0



AaB's forventninger til 2022:

Mio. kr.
Ved FY 2021
Resultat før skat
0 til minus 5

.\\˙ MarketWire