ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Valuta: Dollar styrkes efter ADP-tal i risikovilligt marked

2/3 15:16

Den amerikanske dollar styrkes onsdag eftermiddag på en stærkere end ventet ADP-jobrapport for februar og en betydelig oprevidering af opgørelsen fra januar til plus fra minus.

Risikovilligheden synes større i onsdagens marked, hvor schweizerfranc og yen, der sammen med dollar typisk agerer sikker havn for investorerne, svækkes.

Dollar-indekset, der måler den amerikanske valuta mod en lang række af valutaer, stiger onsdag til 97,551 fra 97,209 tirsdag eftermiddag.

Risikovilligheden styrkes ifølge Reuters af USA's præsident Joe Bidens State of the Union-tale, hvori han advarede sin russiske kollega, Vladimir Putin, om konsekvenserne af invasionen af Ukraine.

Det får valutahandlerne til at søge mod den australske og den newzealandske dollar samt den canadiske dollar, der understøttes af stigende råvarepriser - heriblandt oliepriser, der er vel over 100 dollar per tønde.

Schweizerfranc svækkes til 0,9200 dollar mod 0,9194 dollar tirsdag, mens den australske dollar styrkes til 0,7273 dollar fra 0,7260 dollar, og den newzealandske dollars handles i 0,6770 dollar mod 0,6769 dollar tirsdag.

Krisen i Ukraine kommer især til at svække euro, skriver analytikere fra Commerzbank ifølge Reuters, da den europæiske økonomi er mere afhængig af russisk energi end øvrige økonomier.

Euro handles onsdag i 1,1105 dollar mod 1,1140 dollar tirsdag eftermiddag. Samtidig handles dollar i 115,40 yen mod 114,81 yen tirsdag og 1,2693 canadiske dollar mod 1,2676 dollar tirsdag.

.\\˙ MarketWire