Unibrew: Tre banker sænker kursmål efter regnskab
3/3 06:37
Royal Unibrew får sænket sit kursmål hos tre banker torsdag, efter selskabet offentliggjorde regnskab tirsdag aften og knyttede kommenterer til udviklingen onsdag, der sendte aktien ned.
JP Morgan skærer den største luns af og sænker til 700 kr. fra tidligere 800 kr. Anbefalingen er uændret "neutral."
Det fremgår af data fra Bloomberg.
Deutsche Bank snitter kursmålet til 755 kr. fra 785 kr., og her er anbefalingen fastholdt på "hold".
Også ABG Sundal Collier har set nærmere på aktien og reducerer til 800 kr. fra 840 kr., mens anbefalingen fortsat er "køb".
Aktien tabte 8,7 pct. til 625,60 kr. onsdag, der var den første dag med handel efter regnskabet blev sendt ud.
Unibrew omsatte for 2407 mio. kr. mod ventet 2164 mio. kr. i 2022, mens driftsresultatet (EBIT) blev 306 mio. kr. mod ventet 317 mio. kr. ifølge estimater fra Bloomberg.
For 2022 venter Unibrew et driftsoverskud før renter og skat (EBIT) på 1650-1800 mio. kr. Analytikere havde ifølge Bloomberg - og ifølge estimater indsamlet før krigen brød ud - ventet 1871 mio. kr. i 2022.
Allerede forud for offentliggørelsen af den første prognose er der skåret 100 mio. kr. af forventningerne på grund af højere risiko for inflation som følge af Ukraine-krisen, oplyste Royal Unibrew i regnskabet.
- Alle andre har været ude før med deres regnskaber over de seneste fire uger, og før krigen startede. Deres matematik er baseret på et ikke-krigsscenarie, og vi er de første med et krigsscenarie. Derfor forsøger vi at give det flere detaljer og øge transparensen, lød det fra topchef Lars Jensen til MarketWire.
.\\˙ MarketWire