Valuta: Euro svækkes mod dollar efter kampe omkring atomkraftværk
4/3 06:32
Investorerne flygter fra euro over mod dollar og yen, efter at der i løbet af natten til fredag er udbrudt brand på et atomkraftværk i Ukraine. Det sker som følge af kampe mellem ukrainske og russiske styrker.
Det drejer sig om Zaporizjzja-værket, der er det største atomkraftværk i Ukraine. Ifølge flere medier er kampene dog indstillet, og brandfolk har fået lov til at få adgang til området.
Ifølge Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, er intet essentielt udstyr påvirket, ligesom der ikke er observeret øget stråling.
Ikke desto mindre flygtede investorerne i løbet af natten fra euro mod dollar. Det svækkede ved 2-tiden kursen på den fælleseuropæiske valuta til 1,1010 dollar mod 1,1063 torsdag eftermiddag. I takt med de mere opløftende meldinger er euro i løbet af den tidlige morgen styrket lidt til 1,1039 dollar.
En af de typiske sikre havne, den japanske yen, ligger i midlertidigt også styrket mod dollar.
Dollar handles fredag morgen i 115,43 yen mod 115,60 yen torsdag kl. 17.
.\\˙ MarketWire