Når Ruslands præsident, Vladimir Putin, fredag vågner op til ti-års-fejringen af sit valg til embedet, bliver det til en ærgerlig nyhed om landets kreditvurdering.

Sent torsdag aften meldte S&P - en af verdens største kreditvurderingsselskaber - ud, at det havde sænket sine forventninger til Ruslands evne til at betale af på dets statsgæld.

Det kom i kølvandet på, at to andre af verdens største kreditvurderingsselskaber - Moody's og Fitch - kom med samme melding tidligere på dagen.

Alle tre nævner Vestens sanktioner mod Rusland som grunden.

Fitch sagde i en udtalelse, at sanktioner mod den russiske nationalbank vil have "langt større slagkraft end nogen som helst tidligere sanktioner".

Fredag er det ti år siden, at Putin blev valgt som Ruslands præsident.

Han trådte ind i embedet i maj 2012, efter at han i fire år havde bestredet posten som Ruslands premierminister.

Han havde allerede siddet som Ruslands præsident i 2000-2008, og imellem de to embedsperioder var han Ruslands premierminister.

Putin er født i Sankt Petersborg, dengang byen stadig var kendt som Leningrad. Han kommer fra trange kår, men læste jura ved universitetet i byen.

Senere gjorde han tjeneste i den russiske efterretningstjeneste KGB, der i dag hedder FSB. Han sluttede tiden i KGB i 1990, og gik ifølge leksikonet Britannica ind i politik som rådgiver for Sankt Petersborgs første demokratisk valgte borgmester.

I den seneste uge har Putin fyldt enormt meget i mediebilledet, efter at han beordrede russiske styrker til at invadere Ukraine.

Russiske styrker slås i øjeblikket mod ukrainske især i Østukraine og Sydukraine. Putin forsøger ifølge den amerikanske tænketank Institut for Krigsstudier at omringe Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det er stadig ikke lykkedes russiske styrker at tage hovedstaden.

Den russiske præsident har begrundet sin ageren i Ukraine med adskillige forskellige forklaringer.

Først lød det, at hans oprustning nær den russisk-ukrainske grænse var selvforsvar mod et Nato, der ville udvide sig mod øst. Noget som Putin mente, at Rusland havde fået lovning på ikke ville ske, da Sovjetunionen faldt og Tyskland blev genforenet.

Siden har forklaringen ændret sig, og russiske medier har bragt falske historier om ukrainske folkemord mod etniske russere i de to selvudnævnte folkerepublikker Luhansk og Donetsk.

Putin har også forsøgt at opfordre de ukrainske soldater til at gøre oprør mod deres egen regering, som han påstår er en "nynazistisk junta-regering".

I de seneste dage har russiske styrker dog haft svært ved at gøre fremskridt i invasionen af Ukraine.

Ukrainske soldater har ifølge Institut for Krigsstudier mere gå-på-mod, end Putin kunne forvente. Præsidenten selv har dog påstået, at invasionen går lige efter planen.

/ritzau/