Fredagens danske avisuddrag med Novo, Norden og IEA
4/3 06:54
BØRSEN
ØKONOMER: KRIGEN I EUROPA TRUER MED AT SENDE EUROPÆISK ØKONOMI I RECESSION
Krigen i Ukraine vil øge inflationen, og hvis råvarer- og energipriserne fortsætter stigningen, kan det sende Europa ind i en recession. (Forside + side 6-7)
DANSKE IT-FIRMAER KÆMPER FOR AT SIKRE UKRAINSKE ANSATTE
Børsen har snakket med flere danske IT-selskaber, som tilsammen har mere end 1000 ukrainske ansatte, og de kæmper for at hjælpe sine ukrainske ansatte. (Forside + side 14)
REDERIET NORDEN LAVER SIT BEDSTE RESULTAT I 11 ÅR
Rederiet nåede et resultat på 1 mia. kr. og venter, at årets regnskab vil være endnu højere. Aktien steg torsdag med 19,4 pct. (Forside + side 22)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
KRIGEN I UKRAINE KAN SÆTTE DANSKE CYBERFORSIKRINGER UD AF KRAFT
Risikoen for cyberangreb er steget samtidig med krigens udbrud, men i de fleste forsikringer betales der ikke erstatning, hvis man rammes i forbindelse med krig. Derfor kan forsikringen være værdiløs, hvis ukrainske eller russiske hackere rammer Danmark. (Forside + side 8)
SÅDAN KAN EUROPA VRISTE SIG FRA AF RUSSISK GAS
Det Internationale Energiagentur (IEA) har i samarbejde med EU-kommissionen lavet en 10-punktsplan, der kan reducere naturgasimporten fra Rusland med en tredjedel i år. (Forside + side 12-13)
NOVO VIL SÆLGE FEDMEMEDICIN FOR MINDST 25 MIA. KR. I 2025
Novo Nordisk ændrer forventninger til salget af fedmemedicin, og det skyldes primært fedmemidlet Wegovy. (Forside + side 4)
BERLINGSKE
CARLSBERG I SVÆRT DILEMMA FOR AT REDDE STUMPERNE I RUSLAND
Carlsberg havde allerede inden krigen søgt at afhænde sine russiske aktiviteter. Det er nu blevet besværliggjort, og Carlsbergs aktie er i fald. (Forside + side 6)
SAMFUNDSSIND, VARMEPUMPER OG EN SÆRSKAT KAN BEFRI OS FRA RUSSISK GAS PÅ ET HALVT ÅR
Europæisk plan sigter mod at fjerne importen af russisk gas inden for et halvt år. Det kommer ikke uden omkostninger siger direktør for Dansk Energi. (Forside + side 8-9)
.\\˙ MarketWire