ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Strategic FY: Leverer afkast på over 20 pct.

4/3 12:21

Investeringsselskabet Strategic Investment havde et godt år i 2021, hvor afkastet passerede 20 pct. efter fire år, hvor selskabet samlet set ikke har tjent en krone på bundlinjen.

Årets resultat landede på 66,6 mio. kr. mod et underskud på 0,3 mio. kr. året før. Aflastet blev dermed 20,8 pct. mod minus 2,4 pct. året før.

Investeringsresultatet steg til 72,3 mio. kr. fra 5,4 mio. kr.

Et væsentligt bidrag var salget en aktiepost på over 10 pct. i Fynske Bank til et dansk pengeinstitut, skriver Strategic, der tjente 40,1 mio. kr. på handelen.

Fynske Bank var på det tidspunkt Strategics største enkeltinvestering. Nu er tæller listen over Strategics største investeringer, Agat Ejendomme, Totalbanken, Acroud, Omnio Holding og SmallCap Danmark.

Fremadrettet venter Strategic Investments fortsat et årligt afkast på 10-15 pct. efter skat., svarende til 36-54 mio. kr. efter skat i 2022.

På generalforsamlingen vil bestyrelsen foreslå et udbytte på 2 øre per aktie oven i de 4 øre, der blev udloddet ekstraordinært i december.

Tabel over Strategic Investments årsregnskab for 2021:

Mio. kr.
FY 2021
FY 2020
Investeringsresultat
72,3
5,4
Resultat før skat
66,2
0,2
Nettoresultat
66,6
-0,3
Udbytte (kr. per aktie)
0,06
0,02

Strategic Investments forventninger til 2022:

Pct.
Ved FY 2021
Investeringsafkast efter skat
10-15


.\\˙ MarketWire