ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Analyse: Olie- og gasprisers himmelflugt øger risiko for stagflation

4/3 14:22

Inflationsbekymringerne har fået et ekstra nøk op som følge af de kraftigt stigende priser på olie og gas, og set i lyset af centralbankernes varslede opgør mod den stigende inflation øger det risikoen for at havne i stagflation.

Det skriver Handelsbanken i sin ugentlige investeringsanalyse, Aktiefokus, hvor det fremhæves, at den amerikanske centralbank, Fed, ved flere lejligheden netop har påpeget, at den stigende inflation vægter tungere end væksten.

Stagflation er et udtryk for, at inflationen er stigende, mens væksten aftager - stagnation.

- Samtidig ser vi også en øget sandsynlighed for, at centralbankerne vil være mindre aggressive i stramningen af pengepolitikken, i forhold til hvor meget renterne hæves, fremgår det af Aktiefokus, som aktiestrateg Haider Anjum og senior aktiestrateg Michelle Nørgaard har udarbejdet.

Det blev ligeledes bekræftet torsdag, hvor Fed-chef Jerome Powell udtalte til Kongressen i Washington, at han anser det som værende passende for den amerikanske centralbank at være forsigtige i forhold til måden, pengepolitikken gennemføres som følge den aktuelle usikre situation.

- Inden Ruslands invasion af Ukraine lå det i kortene, at den amerikanske centralbank ville hæve renten med 0,50 pct. Dette er blevet mindre sandsynligt i kølvandet på den seneste tids eskalering af krigen i Ukraine, og vi venter derfor, at Fed vil hæve renten med 0,25 pct. på rentemødet i marts, vurderer de to aktiestrateger fra Handelsbanken.

Federal Reserve holder sit næste rentemøde 15-16. marts.

.\\˙ MarketWire