ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA/middag: Positiv stemning forduftet - detailskuffelse fra Ross

20/5 18:37

Efter en start i grønt er udviklingen på det amerikanske aktiemarked vernt rundt og farven er nu højrød. mere mudret ved middagstid amerikansk tid.

Bekymring for recession, inflation og rentehop tynger atter. Det brede S&P 500-indekset nærmer sig hastigt bear-marked.

Det brede S&P 500-indeks ligger fredag middag 1,3 pct. lavere i 3852,73, mens Dow Jones-indekset falkder 1,2 pct. til 30.890,94 og teknologi-indekset Nasdaq ligger 1,9 pct. lavere i 11.176,88.

Regnskabssæsonen i USA er så småt ved at rinde ud, men fredag påkalder et par regnskaber sig opmærksomhed.

Der har været regnskaber fra Foot Locker og Deere. Og i kølvandet af ugens gedigne skuffelser fra detailkæderne Walmart og Target kom der lige så skuffende nyheder fra den amerikanske discountvarekæde Ross Stores.

KURSSMÆK TIL ENDNU EN DETAILKÆDE

Ross Stores falder 23,9 pct. til 70,55 dollar, efter at selskabet torsdag efter børslukning kom med regnskab for andet kvartal.

Både omsætning og resultat per aktie var under analytikernes forventninger. Det skuffende kvartal fik Ross til at sænke sine forventninger til regnskabsåret 2022/23.

Detailkæden ser nu en indtjening per aktie på 4,34-4,58 dollar, mens analytikerne havde ventet et overskud per aktie på 4,71-5,12 dollar for hele året. Samtidig ventes det sammenlignelige salg at falde 2-4 pct. fra den tidligere forventning om en vækst på 0-3 pct.

Dermed følger Ross tendensen hos de større detailkollegaer som Target og Walmart.

Fredag falder Walmart 0,6 pct. og Target 0,7 pct.

DEERE NED TRODS OPJUSTERING

Landbrugsmaskinegiganten Deere leverede før åbning et bedre end ventet regnskab for andet kvartal af det forskudte regnskabsår 2021/22.

Regnskabet var pyntet med en opjustering. Selskabet bag de grønne traktorer ser nu et et overskud efter skat på 7,0-7,4 mia. dollar mod tidligere 6,7-7,1 mia. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News ventet 6,99 mia. dollar.

Bloomberg News fremhæver dog, at regnskabet var skuffende læsning for investorerne, da der blev meldt om, at efterspørgslen på landbrugsudstyr svækkes af de stigende priser.

Deere øgede i kvartalet sin omsætning med 10,9 pct. til 13,37 mia. dollar. Analytikerne havde ifølge Factset ventet 13,20 mia. dollar.

Indtjeningen per aktie landede på 6,81 dollar fra 5,68 dollar i samme periode året før og en forventning om på 6,71 dollar.

Aktien falder 12,6 pct. til 318,80 dollar.

FOOT LOCKER SER ØGET SALG I 2022

Der var også en opjustering fra Foot Locker, der blandt andet sælger sneakers fra flere af de store skoproducenter som Adidas, Puma og Nike.

I fremtiden bliver det dog i mindre grad sko fra Nike, der langes over disken. Nike har nemlig meddelt, at selskabet i højere grad vil satse på egne salgskanaler. I stedet vil Foot Locker tredoble salget af blandt andet Adidas-sko, fremgår det.

Tidligere har Nike ellers stået for langt over halvdelen af salget i Foot Locker.

Foot Locker ser i 2022 en ordinær indtjening per aktie i den høje ende af spændet 4,25-460, dollar mod ventet 4,41 dollar. Salget ses ligeledes i den øvre ende af forventningsspændet, der lyder på 4-6 pct.

Foot Locker-aktien stiger 2,1 pct. til 30,94 dollar.

Aktien i elbilsproducenten Tesla falder desuden 8,4 pct. til 645,84 dollar.

Det på trods af, at topchefen, Elon Musk, oplyste, at han venter at producere fuldt selvkørende biler "omkring et år fra nu". Aktien er i i ugens løb faldet mere end 14 pct.

- Tesla-aktien er hovedsageligt nede på to ting - makroøkonomiske bekymringer som inflation og recession og Kina, siger Gary Black, der er managing partner hos den ETF Future Fund LLC i et interview ifølge Boloomberg News.

.\\˙ MarketWire