ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk/Fearnley: Andet halvår ser mere og mere lovende ud

20/5 11:21

Mærsk-aktien stiger fredag 4,2 pct. til 20.330 kr. efter den første stigning i SCFI-containerfragtraterne siden nytår og efter opløftende vurderinger om udsigterne fra finanshuset Fearnley.

Spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til resten af verden steg i denne uge samlet set for første gang efter 17 ugers uafbrudt fald.

Rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der måler spotpriserne på containerfragt fra den kinesiske storby til en række destinationer verden over, gik i ugen, der slutter fredag, frem med 0,4 pct. til 4162,69.

Finanshuset Fearnley vurderer, at containerraterne ser ud til at have begyndt et rebound samt at andet halvår ser mere og mere lovende ud for containerrederierne.

Analytiker Peder Nicolai Jarlsby ser potentiale for yderligere stigninger på grund af en tidligere end normalt højsæson for containerfragten samt på grund af færre coronatilfælde i Kina, hvilket kan føre til øgede fragtmængder.

Det kan ifølge analytikeren muligvis udskyde en eventuel nedgang i fragterne yderligere.

På børsen i Frankfurt ligger konkurrenten Hapag-Lloyd med en stigning på 6,2 pct.

.\\˙ MarketWire