ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bavarian: Abekopper også bekræftet i Frankrig - NY

20/5 10:48

Antallet af smittede med abekopper fortsætter med at stige, hvor der senest fredag formiddag er bekræftet et tilfælde i Frankrig.

Det skriver Bloomberg News, der henviser til en besked fra det franske sundhedsministerium.

Tidligere fredag er bekræftet tilfælde i Australiens to største byer, efter at der tidligere på ugen har været bekræftet tilfælde i blandt andet New York, Sverige og Canada.

Danske Bavarian Nordic har som den eneste myndighedsgodkendte vaccine mod abekopper.

Bavarians koppevaccine er godkendt i USA under navnet Jynneos og i Canada under navnet Imvamune. I begge lande omfatter godkendelsen også abekopper .

I Europa, hvor vaccinen bærer navnet Imvanex, er den kun godkendt til kopper, men den er tidligere anvendt off-label til abekopper , oplyser Bavarian.

Tidligere torsdag kunne Bavarian offentliggøre, at selskabet har modtaget en ordre fra et ikke oplyst europæisk land.

Abekopper er en sjælden, men alvorlig sygdom, der forekommer naturligt i det centrale og det vestlige Afrika. Sygdommen er beslægtet med den menneskelige koppesygdom, om end den er mindre alvorlig med en dødelighed, der er estimeret til at være fra 1-10 pct. af tilfældene, har Bavarian tidligere oplyst.

På børsen i København handles Bavarian-aktien fredag formiddag videre op med 18,70 pct. til 217,20 kr. efter torsdagens stigning på 29,5 pct.

Aktien bliver fredag også understøttet, efter at Danske Bank har løftet sit kursmål for aktien til 300 kr. fra 250 kr. med en fastholdelse af den positive anbefaling "køb".

.\\˙ MarketWire