ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk: Rateindeks stiger efter 17 ugers uafbrudt fald

20/5 09:12

Spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til resten af verden steg i denne uge samlet set for første gang efter 17 ugers uafbrudt fald.

Rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der måler spotpriserne på containerfragt fra den kinesiske storby til en række destinationer verden over, gik i ugen, der slutter fredag, frem med 0,4 pct. til 4162,69.

Det fremgår af data fra Shanghai Shipping Exchange.

Gennem hele sidste år blev fragtraterne sendt kraftigt i vejret af massiv efterspørgsel efter coronakrisens første nedlukninger samt bøvl med udbuddet af forskellige årsager, og den udvikling fortsatte også ind i januars første uge, hvor SCFI igen satte rekord.

Derefter satte et langt dyk, der altså varede 17 uger, ind.

Med denne uges niveau er SCFI desuden fortsat 21,3 pct. højere end på samme tidspunkt sidste år.

.\\˙ MarketWire