ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

STG Q1: Negativ organisk vækst - ser vending i andet halvår - GENT

20/5 06:34

Scandinavian Tobacco Group, STG, oplevede en negativ organisk vækst i første kvartal, og forventningen er, at den udvikling vil fortætte i den igangværende tre måneders periode.

Alligevel fastholdes guidance for hele 2022, da STG ser væksten genoptaget i andet halvår.

Omsætningen steg i årets første tre måneder med knap 3 pct. til 1938 mio. kr., men den underliggende organiske vækst var imidlertid på negative 2 pct.

- Forbrugernes efterspørgsel på håndlavede cigarer i USA var stadig robust i kvartalet, dog med tegn ved udgangen af kvartalet af en tilbagevenden til den strukturelt faldende volumentendens, skriver STG i sit kvartalsregnskab.

- Prisstigninger på tværs af de fleste produktkategorier opvejede næsten stigende omkostningsinflation og understøttede de økonomiske resultater sammenlignet med et stærkt første kvartal 2021.

Bruttofortjenesten gik i perioden op til 1019 mio. kr. fra 955 mio. kr. året før, og det resulterede i et driftsresultat, EBITDA før særlige poster, på 532 mio. kr., hvilket var et beskeden løft på knap 1 pct., mens der dog var en negativ organisk vækst på 3 pct. på driften.

EBIT-resultatet landede desuden på 427 mio. kr. mod 419 mio. kr. i første kvartal af 2021.

Resultatet før skat blev på 423 mio. kr. mod 414 mio. kr., mens nettoresultatet i perioden blev på 328 mio. kr. sammenlignet med 324 mio. kr. i den samme periode af 2021.

Tobaksproducenten oplyser i forbindelse med kvartalsregnskabet, at selskabet hæver sit tilbagekøbsprogram med 300 mio. kr. til 1 mia. kr.

STG fastholder sine forventninger til 2022 om en organisk vækst i det justerede driftsresultat før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 0-6 pct.

- Usikkerhed relateret til centrale antagelser som forbrugeradfærd, omkostningsinflation og stabilitet i forsyningskæden er fortsat høj, hedder det dog.

Desuden regner koncernen fortsat med en fri pengestrøm før opkøb på 1,1-1,4 mia. kr., mens væksten i indtjeningen per aktie ses på mere end 5 pct.

STG venter fortsat også negativ organisk vækst i både omsætningen og driftsindtjeningen i andet kvartal, mens væksten ses vende tilbage i andet halvår af 2022.

Tabel over Scandinavian Tobacco Groups (STG) regnskab for første kvartal af 2022:

Mio. kr.
Q1 2022
Q1 2021
FY 2021
Omsætning
1938
1883
8233
Bruttoresultat f.s.p.
1019
955
4113
EBITDA f.s.p.
532
527
2233
EBIT
427
419
1814
Resultat før skat
423
414
1769
Nettoresultat
328
324
1391

STG's forventninger til 2022:

Pct.
Ved Q1 2022
Før Q1
Organisk EBITDA-vækst
0-6
0-6

.\\˙ MarketWire