ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Risk Intelligence falder 18 pct. efter udfordrende første kvartal

18/5 13:13

Det var ikke alt, der flaskede sig for Risk Intelligence i første kvartal, men selskabet, der har udviklet et system til trussels- og risikovurderinger til havs, i havne og på land, fastholder alligevel forventningerne til hele året.

I første kvartal skrumpede selskabets omsætning med 7 pct., hvilket primært skyldes et fald i omsætningen fra Advisory Service på 54 pct.

- Selvom første kvartal ikke udviklede sig helt som ventet på nogle områder, fastholder vi forventningerne til hele året, da vi har fuld tillid til, at vi vil være i stand til at levere vækst i omsætningen i løbet af 2022, skriver Risk Intelligence i regnskabet for første kvartal.

I perioden omsatte selskabet, som er noteret på den svenske Spotlight-børs, for 3,9 mio. kr. mod 4,2 mio. kr. i samme periode sidste år, og på bundlinjen voksede underskuddet til 2,8 mio. kr. fra 1,6 mio. kr.

Udviklingen i abonnementsforretningen, ARR, som står for årlige tilbagevendende indtæger, er i første kvartal dog løftet 2,5 mio. kr. svarende til 20 pct.

Desuden nåede den såkaldte NRR, som udtrykker udviklingen i den bestående kundebase, 105 pct., hvilket viser, at kunderne leverede 5 pct. mere omsætning end i samme periode sidste år.

- Trods den globale situation; krig i Ukraine, udfordringer i forsyningskæden, voksende inflation og volatilitet på finansmarkederne, havde vi succes med at øge vores vigtigste finansielle målepunkter, ARR og NRR, siger administrerende direktør Tino Hansen.

På Spotlight-børsen i Stockholm er Risk Intelligence-aktien onsdag middag faldet 18 pct. til 2,90 kr.

.\\˙ MarketWire