Rockwool OVERBLIK Q1: Ser øget toplinje men udvandede marginer
18/5 12:53
Rockwool er onsdag eftermiddag kommet med regnskab for første kvartal. Her er et overblik over isoleringskoncernens regnskab:
* Rockwool opjusterer forventningen til salgsvæksten i lokal valuta til 20-25 pct. fra 15-20 pct., mens forventningen til EBIT-marginen på cirka 13 pct. fastholdes.
* Omsætningen øgede knap 38 pct. til 924 mio. euro i kvartalet, mens bundlinjen endte på 63 mio. euro mod 68 mio. euro i første kvartal sidste år. Der var ifølge estimater indsamlet af Rockwool ventet en omsætning på 815 mio. euro og et overskud på 63 mio. euro.
* Toplinjevæksten var drevet af stærk efterspørgsel på selskabets isolerings- og andre stenuldsprodukter.
* Kvartalet bød på fremgang i alle Rockwools regioner: Vesteuropa, Østeuropa, Nordamerika og Asien med resten af verden
* Divisionen Insulation så en omsætning på 724 mio. euro og et driftsoverskud på 79 mio. euro mod ventet 613 mio. euro og 62 mio. euro.
* Systems-divisionen var tynget af øgede omkostninger på råvarer og logistik. Driftsoverskuddet faldt til 23 mio. euro fra 31 mio. euro sidste år og ventet 24 mio. euro.
* - Høj efterspørgsel og stigende salgspriser bidrog til en tocifret omsætningsvækst på tværs af næsten alle forretningsenheder ... Selv med prisstigninger har øgede omkostninger til energi, råvarer og logistik udvandet marginerne i første kvartal, siger topchef Jens Birgersson i regnskabet.
* Rockwool har standset alle investeringer i Rusland, men driver fortsat sin forretning i landet for at undgå nationalisering af sine aktiver.
Tabel for Rockwools regnskab for første kvartal af 2022:
Mio. euro | Q1 22 | Q1 22 (e) | Q1 21 | FY 22 (e) | FY 21 |
Omsætning | 924 | 815 | 671 | 3660 | 3088 |
EBITDA | 155 | 138 | 139 | 682 | 602 |
EBIT | 102 | 84 | 90 | 461 | 401 |
Resultat før skat | 83 | 82 | 88 | 455 | 393 |
Resultat efter skat | 63 | 63 | 68 | 351 | 303 |
(e) = estimater indsamlet af Rockwool selv blandt 12 analytikere den 9. maj. Tre af disse anbefaler "køb", nul "overvægt", fire anbefaler "hold", tre anbefaler "undervægt" og to "sælg".
Rockwools forventninger til 2022:
I pct. | Ved Q1 22 | Ved FY 21 |
Vækst i nettoomsætning i lokal valuta | 20-25 | 15-20 |
Driftsmargin, EBIT, i lokal valuta | 13 | Ca. 13 |
Investeringer, mio. euro | 425 | 500 |
.\\˙ MarketWire