ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Kina: Kinesiske boligpriser faldt for ottende måned i træk i april

18/5 06:34

Hvis nogen skulle være i tvivl om, at den kinesiske økonomi kører i bakgear, så bør de se på boligmarkedsdataene fra National Bureau of Statistics i Beijing.

For de kinesiske boligpriser faldt ifølge onsdagens friske data for ottende måned i træk i april trods den kinesiske regerings tiltag til at afbøde nedturen i ejendomsmarkedet og genoplive købernes tillid.

Priserne på nye boliger i de 70 største byer droppede 0,3 pct. i april i forhold til marts. Det er skarpeste fald i fem måneder.

De accelererende prisfald er endnu en mavepuster for den kriseramte ejendomssektor, der har været ramt af strenge coronavirus-nedlukninger og udbredt likviditetskrise blandt ejendomsudviklerne.

- Stigende usikkerhed, mangel på tillid, stigende arbejdsløshed og faldende indkomstvækst har alt sammen bidraget til stress på hjemmemarkedet, vurderer cheføkonom Lu Ting fra Nomura Holdings ifølge Bloomberg News.

Den kinesiske regering har lovet at støtte boligmarkedet som del af bestræbelserne på at standse den aktuelle afmatning i verdens næststørste økonomi.

.\\˙ MarketWire