Den danske økonomi kan i 2022 blive ramt af en mild recession efter et større opsving under pandemien. Det er krigen i Ukraine, en høj inflation og de stigende renter, der ventes at lægge en dæmper på de økonomiske udsigter.

Det skriver Jes Asmussen, der er cheføkonom i Handelsbanken, i bankens økonomiske prognose for 2022.

- Dansk økonomi har inden for få år oplevet store og markante udsving. Siden pandemien ramte for bare lidt over to år siden, har vi bevæget os fra dyb krise til bragende økonomisk opsving med risiko for overophedning til nu at stå over for, hvad der med al sandsynlighed tegner sig til at blive en større økonomisk opbremsning.

Foruden makroøkonomiske udfordringer og krig i Ukraine udfordres økonomien også af en hidtil uset mangel på arbejdskraft på tværs af alle sektorer.

Manglen på arbejdskraft sammenlagt med velpolstrede danske husholdninger kan ifølge Handelsbanken skærme den danske økonomi for den værste krise.

Ikke desto mindre ventes væksten at aftage i 2022.

- Det er dermed også vores vurdering, at dansk økonomi vil blive ramt af teknisk recession i år, om end vi som udgangspunkt venter en mild en af slagsen, skriver Jes Asmussen.

I 2022 venter Handelsbanken en vækst i det danske bruttonationalprodukt (bnp) på over 3,5 pct. Det dækker imidlertid over en økonomi, der kun er vokset skarpt i starten af 2022 og altså aftaget langsomt resten af året. Ved udgangen af 2022 ventes bnp at ligge i samme niveau som et år forinden.

AFDÆMPET TEMPO I 2023

Udfordringer med forsyningskæder har under pandemien bidraget til stigende forbrugerpriser. Siden har krigen i Ukraine og deraf affødte sanktioner mod Rusland ført til stigende energipriser, der ligeledes har fået inflationen til at løbe løbsk.

Centralbankerne i blandt andet USA og EU har som modreaktion tyet til eller varslet renteforhøjelser for at komme inflationen til livs.

De højere renter ventes at lægge en dæmper på boligpriserne i Danmark, der ligeledes har været kørt op, selv om et aktuelt lavt udbud af boliger kan holde hånden under priserne på den korte bane, skriver Handelsbanken.

Selv om boligmarkedet lige nu er forbundet med "ekstraordinært stor" usikkerhed, er spørgsmålet ifølge Jes Asmussen ikke, hvorvidt boligpriserne falder, men hvornår og hvor meget de falder.

Også efterspørgslen ses aftage i 2023 på bekostning af erhvervstilliden. Det skyldes blandt andet en aftagende vækst på de danske eksportmarkeder samt en svag forbrugertillid, der også ventes at resultere i et faldende privatforbrug.

Det er Handelsbankens vurdering, at en "trist cocktail" bestående af en kraftig udhuling af danskernes købekraft, højere renter og faldende boligpriser vil føre til et fald i privatforbruget over de kommende kvartaler. Også på længere sigt ventes et afdæmpet privatforbrug.

.\\˙ MarketWire