ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Valuta: Pund styrket efter bedre end ventede jobtal

17/5 12:40

Det britiske pund er styrket mod dollar tirsdag, efter at tal for arbejdsløsheden i Storbritannien har cementeret forventningerne om en snarlig rentestigning fra den britiske centralbank, Bank of England.

Den britiske arbejdsløshed endte på 3,7 pct. i marts mod ventede 3,8 pct.

Og det styrker pund til 1,2472 dollar per pund mod 1,2274 dollar per pund mandag eftermiddag.

Det er forventningen om en britisk rentestigning, der styrker pund. Ifølge Bloomberg News ventes en rentestigning på 31 basispoint på næste måned rentemøde i Bank of England.

- Man behøver ikke en god undskyldning for at købe pund lige nu, siger Geoffrey Yu, strateg hos BNY Mellon, til Bloomberg News.

Nu venter handlerne på inflationstal på onsdag, der ventes at vise en månedlig stigningstakt i april på 2,6 pct.

Samlet set er dollar under pres tirsdag, da risikolysten er vendt tilbage. Det amerikanske dollarindeks, der vejer den amerikanske valuta i forhold til den fælleseuropæiske euro, den japanske yen, det britiske pund, den canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger tirsdag i 103,50 mod 104,53 mandag.

Stemningsskiftet kommer frem mod dagens vigtige amerikanske detailshandelsdata samt ikke mindst et væld af taler fra centrale topfolk fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og Den Europæiske Centralbank, ECB.

De mere rolige finansielle markeder giver sig udslag i en vigende dollar, der er på let retræte efter en måneds styrkelse mod næsten alle andre store valutaer.

Euro koster tirsdag 1,0522 dollar mod 1,0403 dollar mandag.

.\\˙ MarketWire