ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Imperial Brands ryger til vejrs på regnskab efter forventning

17/5 11:19

Den britiske tobaksproducent Imperial Brands reducerede omkostningerne fra sine nye tobaksprodukter i første halvår af 2021/2022, der trods et noget nær ventet regnskab er nok til at sende selskabet til vejrs i det fælleseuropæiske aktieindeks Stoxx 600.

Det skriver Bloomberg News.

Imperial Brands omsatte i andet halvår for 15,36 mia. pund, hvilket var en tilbagegang på 1,3 pct. sammenlignet med samme periode af 2020/21.

Ud af den samlede omsætning bidrog salget af nye produkter som e-cigaretter, snus og opvarmet tobak med 101 mio. pund. Det var en tand over de 98,4 mio. pund, som analytikerne ifølge konsensusestimater indsamlet af Bloomberg News var ventet.

Samlet omsatte de nye produkter og tobaksprodukterne for 3,5 mia. pund mod ventet 3,52 mia. pund.

Regnskabet får blandede karakterer af analytikerne. Spørger man Citi-analytiker Simon Hayes, er halvårstallene "meget opløftende", mens Owen Bennett, der er analytiker i Jefferies, omvendt ser "meget lidt at være begejstret over" i Imperial Brands underliggende forretning.

Det britiske selskab, der konkurrerer med danske Scandinavian Tobacco Group på markedet for cigarer, stiger tirsdag formiddag 6,3 pct. til 1820 pence på børsen i London.

.\\˙ MarketWire