Tysk gaffeltruckleverandør dykker 23 pct. efter dystre udsigter
14/9 11:43
Kion Group dykker 22,9 pct. til det laveste niveau nogensinde, efter at den tyske gaffeltruckleverandør har givet dystre udsigter for tredje kvartal og genindført prognosen på et niveau under analytikerkonsensus.
For helåret venter Kion en omsætning på 10,45-11,25 mia. euro, hvor analytikerkonsensus lyder på 11,23 mia. euro.
Den justerede driftsindtjening ventes at lande på 200-310 mio. euro, hvilket er langt under analytikernes forventning på 586,6 mio. euro.
I tredje kvartal venter Kions ledelse at levere et lavt trecifret milliontab i euro på grund af intensiverede forsyningskædeproblemer samt væsentligt højere omkostningsstigninger til materialer, energi og logistik.
Finanshuset Citigroups analytiker Martin Wilkie pointerer, at divisionen, der håndterer forsyningskæden, ser særligt påvirket ud. Her har virksomheden sagt, at den kun er i stand til at videregive en "mindre del" af omkostningsstigningerne.
Citigroups analytiker ser også annullering af ordrer som negativt.
.\\˙ MarketWire