ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA/økonom: Inflationstoppen kan være nær

13/9 16:27

Der er grund til at tro, at inflationen snart har toppet, efter inflationstal fra USA netop har vist højere inflation end ventet.

Den er dog samtidig aftagende, og det kan betyde, at prisstigningerne nærmer sig toppen, vurderer Otto Friedrichsen, aktiechef i Formuepleje.

- Der er grund til at tro, at inflationstoppen er nær. De seneste måneder har vi set aftagende priser på flere områder, lyder det i en kommentar fra aktiechefen.

De amerikanske forbrugerpriser steg med 8,3 pct. i august i forhold til samme måned året før. Økonomerne havde ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News ventet en stigning på 8,1 pct.

Måneden før var niveauet på 8,5 pct.

Kigger man på kerneforbrugerpriserne, der fraregner fødevare- og energipriserne, steg de med 6,3 pct. i august i forhold til samme måned et år forinden. Her havde økonomerne ventet en stigning på 6,1 pct.

- Det er naturligt, at kerneinflationen reagerer langsommere, og derfor forventer jeg også, at kerneinflationen snart begynder at kigge ned igen. Indtil da vil udsvingene på aktiemarkedet fortsætte, siger Otto Friedrichsen.

- Inflationen er fortsat meget høj i USA og især den stigende kerneinflation betyder, at den amerikanske centralbank (Federal Reserve, red.) i næste uge vil sætte renten yderligere op, siger han videre.

Ved de seneste to møder er renten blevet hævet med 75 basispoint, og det er forventningen i markedet, at Federal Reserve vil foretage et lignende løft på det kommende møde 21. september. Løftene sker i et forsøg på at tøjle inflationen.

- Inflation og renter – sammen med vækst- og indtjeningsforventninger - vil fortsat være det centrale omdrejningspunkt for humøret på aktiemarkedet i. Og sådan vil det være, indtil vi ser mere klare tegn på, at inflationen har toppet, lyder det fra Otto Friedrichsen.

.\\˙ MarketWire