ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Valuta: Euro i kridthuset grundet offensiv ECB

12/9 15:15

Den fælleseuropæiske euro er i kridthuset hos investorerne mandag, hvor den over en bred kam styrkes - og særligt over for den amerikanske dollar.

Baggrunden er sidste uges store renteløft fra Den Europæiske Centralbank (ECB) og de tilknyttede ord om forventninger om flere stramninger forude.

De er siden blevet understøttet af kommentarer fra chefen for den tyske Bundesbank, Joachim Nagel, der søndag sagde, at ECB vil skulle gøre endnu mere ved renten, hvis inflationen fortsætter med at være så høj, som det aktuelt er tilfældet.

- Torsdagens skridt var et klart tegn, og hvis inflationsbilledet forbliver det samme, er der nødt til at følge flere skridt derefter, sagde Joachim Nagel til den tyske radiostation Deutschlandfunk søndag, refererer Bloomberg News.

ECB hævede torsdag sin ledende indskudsrente med 75 basispoint, og flere økonomer har allerede været ude at spå om, at endnu et tilsvarende løft kan være i vente i forbindelse med rentemødet i oktober.

Mandag eftermiddag koster en euro 1,0139 dollar mod 1,0042 dollar per euro ved dansk lukketid fredag og 1,0020 dollar per euro lige før torsdagens renteløft fra ECB.

I forhold til dollar er der tirsdag mere inspiration at hente, når der præsenteres officielle inflationsdata for august.

Ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News venter økonomerne, at inflationen er aftaget til 8,0 pct. i årets ottende måned fra 8,5 pct. i juli.

Kerneinflationen ses samtidig være tiltaget til 6,1 pct. i august fra et niveau på 5,9 pct. i juli.

.\\˙ MarketWire