ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ECB/vicechef: Jumboforhøjelse skal forankre inflationsforventningerne

12/9 12:00

Den Europæiske Centralbanks, ECB's, markante renteforhøjelse i sidste uge skal medvirke til, at folks forventninger til inflationen holdes i skak.

Det siger ECB's vicechef, Luis de Guindos, efter at banken torsdag præsenterede sin historiske renteforhøjelse på 75 basispoint, skriver Bloomberg News.

- For en centralbank er dens troværdighed afgørende.

- Hvis befolkningen og virksomhederne stopper med at tro på, at centralbanken vil være i stand til at dæmpe inflationen inden for halvandet til to år, så bliver situationen meget kompliceret, fordi anden runde-effekter sker øjeblikkeligt, siger Luis de Guindos.

Såkaldte anden runde-effekter, hvor lønningerne stiger og medvirker til nye prisforhøjelser, var blandt andet dagligdag i halvfjerdserne og starten af firserne.

Hvor meget endnu renterne skal stige, for at afværge en gentagelse, vil de Guindos ikke lægge sig fast på.

- Hvor mange gange og med hvor meget (ECB hæver) vil afhænge af de økonomiske data, siger de Guindos.

.\\˙ MarketWire