ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danmark/DST: Højeste stigning i forbrugerpriser siden 1983

12/9 08:07

Inflationen i Danmark tiltog i august, men stigningen var dog mindre end ventet.

Det samlede forbrugerprisindeks steg således med 8,9 pct. i forhold til samme måned året før.

I juli var den tilsvarende stigning 8,7 pct.

- Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden januar 1983, hvor årsstigningen var 9,0 pct., skriver Danmarks Statistik.

Ifølge Bloomberg News var der ventet en acceleration i inflationen til 9,4 pct.

Det er i høj grad prisændringer inden for varer, der hæver årsstigningen i forbrugerprisindekset.

Varer er i gennemsnit steget 13,4 pct. det seneste år, og det er den højeste årsstigning siden september 1981.

Inden for varer er det i meget høj grad årlige prisstigninger på fødevarer, el, gas og brændstof, der gør sig gældende i august 2022, skriver Danmarks Statistik.

Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 6,0 pct. i august, hvilket er en stigning fra 5,5 pct. måneden før.

Det er blandt andet prisstigninger på nye biler og restauranter, der trækker kerneinflationen op. Det er den højeste kerneinflation siden februar 1988, hvor den ligeledes var 6,0 pct., skriver Danmarks Statistik.

.\\˙ MarketWire