ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

SAS: USA-domstol godkender lån på 700 mio. dollar fra Apollo - GENT

12/9 06:34

Den domstol, som i USA har ansvaret for arbejdet med SAS' rekonstruktion, har fredag aften godkendt, at luftfartsselskabet modtager et lån på 700 mio. dollar fra kapitalfonden Apollo Global Management.

Det fremgår af en meddelelse fra SAS.

Godkendelsen af lånet, som svarer til 5,2 mia. kr., blev ellers tidligere udskudt, da dommer Michael E. Wiles var skeptisk omkring flere af lånets vilkår.

Rettens godkendelse sker af lånet sker nu med "substantielt" de samme betingelser, som SAS aftalte med Apollo midt i august. Det oplyses dog ikke, hvilke betingelser, der er ændret.

Pengene fra Apollo skal bruges til at finansiere driften i SAS, mens selskabet har søgt beskyttelse fra sine kreditorer i gennem den amerikanske Chapter-11 proces ved U.S. Bankruptcy Court for the Southern District of New York.

Lånet fra Apollo blev oprindeligt oplyst til at have en rente med et tillæg på 9 pct.point i forhold til referencerenten, og kapitalfonden havde samtidig ret til på et senere tidspunkt at veksle kreditten til aktier i SAS.

.\\˙ MarketWire