DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER


Vestas/Sydbank: Projektudvikling får større betydning


27/9 13:44


Projektudvikling og salg af egenudviklede projekter får stigende betydning for Vestas i de kommende år.

Det er vurderingen fra Sydbank, efter Vestas mandag offentliggjort salget af et projekt på 250 megawatt (MW) i USA til en unavngiven kunde.

Det er dog ikke størrelsen på projektet, der er interessant, men derimod at det er udviklet i datterselskabet Steelhead Americas, der har vedvarende energiprojekter på over 3 GW i støbeskeen.

- Projektudviklingsaktiviteterne kan gå hånd i hånd med vindmølleproduktionen, så længe den ikke forstyrrer de kunder, som selv udvikler projekter (som de så køber Vestas vindmøller til), skriver Jacob Pedersen, aktieanalysechef Sydbank, i en kommentar.

Han kalder det samtidig en linedans, som kræver, at aktiviteterne omfangsmæssigt bliver ved med at være et supplement til Vestas’ nuværende hovedaktiviteter frem for en selvstændig storsatsning.

- Derfor kan værdiskabelsen fra projektudviklingsaktiviteterne dog sagtens blive et synligt bidrag til selskabets samlede værdiskabelse. Vi ser heller ikke for nuværende tegn på, at Vestas' egne projektudviklingsaktiviteter har negativ indflydelse på ordreindgangen, skriver Jacob Pedersen.

IKKE LÆNGERE BILLIG

Sydbank har aktuelt en købsanbefaling af Vestas-aktien, der fastholdes. Det er på trods af, at aktiekursen på det seneste er steget, og dermed ifølge Sydbank ikke længere er billig.

- Efter et pænt aktiekurs-comeback i den seneste periode er Vestas-aktien igen langt fra billig – slet ikke henset til det aktuelle indtjeningsniveau. En fuldbyrdet succes på havvindsiden og tilbagevenden til tocifrede overskudsgrader er dog ikke afspejlet i aktiekursen, skriver Sydbank.

- Vestas har taget de første skridt i den retning, selv om vejen helt sikkert ikke bliver snorlige, lyder det videre.

Vestas-aktien falder mandag 0,1 pct. 260,20 kr.

.\\˙ MarketWire