DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER


Genmab/Nordea: Ser blockbusterpotentiale for Tivdak


27/9 10:04


Nordea ser blockbusterpotentiale - et salg på mere end 1 mia. dollar - for Tivdak, der er markedsføringsnavnet for Tisotumab Vedotin, som er udviklet af Genmab og Seagen.

Det skriver PLX.AI.

Tivdak fik i forrige weekend de amerikanske sundhedsmyndigheders godkendelse til behandling af tilbagevendende eller metastatisk livmoderhalskræft.

Nordea venter et topsalg for Tivdak på 1,11 mia. dollar. Samtidig løfter finanshuset sit kursmål for aktien til 3188 kr. fra 3058 kr. med en gentaget købsanbefaling.

Tivdak er Genmabs femte antistof, der når markedet.

Genmab og Seagen indgik i 2020 en delt markedsføringsaftale, hvor Genmab vil co-markedsføre Tivdak i USA og lede markedsføringen i Japan, mens Seagen vil lede markedsføringen af Tivdak i USA, Europa og Kina. Genmab og Seagen vil dele omkostningerne og indtægterne 50:50 på disse markeder

Genmab-aktien ligger mandag formiddag med en stigning på 0,6 pct. i 2797 kr.

.\\˙ MarketWire